mandag den 23. december 2013

Family, Food & Football


Thanksgiving 28. november
 Thanksgiving er en amerikansk helligdag amerikanerne fejrer med de 3 store F's: Family, Food & Football. 
Vi var næsten 30 mennesker for Thanksgiving, så jeg fik lejligheden til at møde en stor del af familien.  Der var masser af mad, masser af familiemedlemmer og amerikansk fodbold kørende i fjernsynet. Det var helt bestemt en super hyggelig dag!
Lørdagen efter Thanksgiving tog vi tog deres fætters bryllup. Det var super fedt at opleve et vaskeægte amerikansk bryllup. 









lørdag den 21. december 2013

Ups - Update

Og igen er der sket så meget siden sidst.. Det må være næsten 2 måneder siden jeg sidst gav jer en rigtig opdatering - ups - og nu kan jeg igen slet ikke huske alt det jeg har oplevet. Men jeg vil nu alligevel prøve at fortælle jer lidt om nogle af de forskellige oplevelser, jeg har haft. 

Rice & Beans 10. - 17. november
 For over en måned siden gik min værtsfamilie og jeg ind i et projekt i forbindelse med vores kirke. I en hel uge spiste min værtsfamilie og jeg kun ris og bønner, for at spare penge sammen, som vi kunne give til dem som ikke engang kan få et måltid om dagen.
Det var helt bestemt udfordrende, men jeg er så glad for at jeg hjalp mennesker i nød og samtidig prøvede noget så anderledes. Ris og bønner til morgenmad, er ikke ligefrem noget at råbe hurra for.. 

The Ski Team 
Nu er det også ved at være noget tid siden jeg startede på skolens skihold. Folk havde advaret mig om inden, at løjperne ville være virkelig små (især hvis du sammenligner det med Alperne), men jeg blev nu alligevel overrasket over hvor små og korte de er, og hvor lille selve ski området er.
Det er super sjovt at være en del at skiholdet, men det er helt bestemt også tidskrævende. Træning er lige efter skole (kl. 15) og vi er først tilbage på skolen igen kl. 19. om aftenen. Det er helt bestemt en lang dag, men det er det værd. Jeg har allerede lært en del om Ski Racing og mødt en masse søde mennesker.

Catching fire 
Selvom jeg er i USA, hvor biografbilletterne koster ingenting, har jeg stadigvæk kun været i biografen én gang! Jeg tog med min veninde Geraldine i biografen for at se The Hunger Games Catching Fire, og hold da op den er god! Kan helt klart anbefales, haha.

YFU Presentation 25. - 26. november 
YFU kræver at vi udvekslingsstudenter skal give en præsentation omkring vores hjemland på skolen. Dette er som tak for at skolen har taget os ind. Laura (den anden danske udvekslingsstudent) og jeg gik sammen om at lave en præsentation. Mandagen og tirsdagen før vores "Thanksgiving Break", som vi gik på onsdag, havde alle udvekslingsstudenterne præsentationer i alle deres timer i skolen. Det gik overraskende godt og var super hyggeligt samtidig.



lørdag den 30. november 2013

The American High School

Jeg har længe tænkt på at lave dette lille indlæg omkring skolen, og nu fik jeg endelig tiden til det.
Det er utrolig anderledes at gå i skole herover. Den største forandring er nok, at du ikke har alle dine fag med de samme mennesker, så du går  fra klasseværelse til klasseværelse. Det kan have sine fordele, 
fordi du møder en masse forskellige mennesker,  men på samme tid er det sværere at finde tætte venner. 
En anden stor forskel er størrelsen. På min skole er vi 1500 elever; alle inde for den samme aldesgruppe  (13-18 år). 
Derudover er sports og klubber i forbindelse med skolen, hvilket jeg synes er virkelig fedt! Det giver "schoolspitit" til skolen, som de kalder det. Og jeg er lige startet på skolens skihold! 

Jeg vil fortælle jer lidt om de otte forskellige fag jeg har herover. Det er normalt at have det samme skema hver dag i USA. Min skole har dog delt det op, så vi har det samme skema hver anden dag. De kalder det Odd(ulige) and Even(lige) days. 
Skoleåret herover er delt op i to semestre, som så er delt op i to quarters. Det første quarter er lige overstået, og jeg har fået mine første karakterer. Seven A and one B, I'm happy! 
American Government 
American government er min første time på skemaet. Her lærer jeg om den amerikanske regering, samfund osv. (det er en form for samfundsfag). 
Jeg synes det er utrolig spændende, men det er også det sværeste fag, som jeg har herover. Det er et utrolig udfordrende fag, når alt foregår på engelsk.

Algebra 2 
Algebra 2 er et matematisk fag. Herover har de ikke kun "matematik". De har delt det op i "Algebra" og "geometry". 
Jeg kan virkelig godt lide dette fag! Jeg har lært så meget matematik på kun de 3 måneder, som jeg har været her!  De er bestemt længere foran end os, når det kommer til det matematiske. 

Writing through Film 
Writing through Film er mit engelskfag. Vi ser for det meste bare film i denne klasse, hvilket jeg meget godt kan lide, haha! Min lærer er utrolig sød, men en smule hård når det kommer til karakterer. 
Vi har lige haft et projekt i klassen, hvor vi skulle finde på vores egen film, lave en filmplakat for filmen, en trailer og en merchandise tie-in. Det var faktisk virkelig sjovt at lave. 

Darkroom to Digital 
Darkroom to Digital er fotografering, så det er bestemt en af min yndlings fag! Det er så super spændende! Vi har lært hvordan et gammelt filmkamera virker, og hvordan man producerer billederne i et mørkekammer bagefter. Læreren i dette fag er meget streng og kritisk, men det synes jeg bare gør faget mere spændende og udfordrende. 

Team Sport 
Team sport er idræt, hvor vi kun spiller holdsports. Det er et sjovt fag med utrolig mange elever. Jeg har lært at spille baseball, american football og ultimate frisbee, hvilket har været sjovt at lære. Vi har også spillet fodbold (eller soccer som de kalder det herover), og sidste gang prøvede vi har spille håndbold, haha. Det var godt nok en skæg oplevelse - specielt når de spiller det helt anderledes end vi gør. 

Digital Editing 
Digital Editing er et fag hvor vi filmer videoer og redigerer dem bagefter. Det er et spændende og hyggeligt fag med kun omkring 13 elever i klassen. 
Har allerede redigeret en movietrailer, et action event (fodboldkamp) og nu er vi ved at lave et nyhedsudseendelse. 

German 200 
German 200 er mit abosolut letteste fag. Det er en tyskklasse, jeg har med ene elever der har haft tysk i kun 2 år.. Så det er utrolig let når det kommer til det tyske, men kan være utrolig forvirrende til tider, når dansk, engelsk og tysk kører i hovedet på en gang, haha. 

Advisory 
Advisory er et fag hvor man arbejder på sit "personlige projekt" eller laver lektier. Det "personlige projekt" arbejder man på hele året. 
Denne time foregår i sidste time på even days i et utrolig lille klasseværelse uden vinduer sammen med 13 andre udvekslingsstudenter. Det er en sjov og hyggelig klasse, hvor læreren bringer kage når vi har fødselsdag, haha. 



tirsdag den 5. november 2013

Over Two Months

Ja, jeg har nu været her i over to måneder. Tiden flyver bare afsted, det er helt utroligt! 
Det var meningen jeg ville lave et indlæg omkring homecoming, men det blev aldrig helt til noget. 
Så jeg vil i stedet i det her indlæg fortælle om lidt forskellige ting, jeg har oplevet siden sidst. Der vil helt sikket være nogle ting, som jeg glemmer at fortælle om, men ja, der går for lang tid i mellem indlæggene til at jeg kan huske alle de ting, som jeg oplever. 

Homecoming 12/10 
Homecoming er et slags amerikansk bal, som bliver afholdt i starten af skoleåret. Alle klæder sig rigtig fint på - pigerne i kjoler og stiletter og drengene i skjorter, slips, butterfly, tuxedo osv. 
Som jeg nævnte i det forrige indlæg, tog jeg ikke til homecoming på min egen skole, hvilket jeg fortrød efter. Men jeg var så heldig at en svenskudvekslingsstudent, Fredrik, inviterede mig med til homecoming på hans skole! 
Jeg startede med at gøre mig klar - Alison hjalp mig en del! Især da vi, en time før jeg skulle være klar, finder ud af at jeg mangler en halskæde for at fuldende det hele, måtte Alison skynde sig hen til the mall for at finde den perfekte halskæde, i mens jeg gjorde mig færdig, haha. 
Efter jeg var færdig tog vi nogle hurtige billeder, og derefter kørte de mig hen til Fredrik. Ved Fredrik tog vi flere billeder, og derefter tog vi videre over til en pige fra Fredrik's skole, hvor vi tog flere billeder, og så videre til et andet sted hvor vi tog endnu flere billeder igen.... 
Da vi så endelig kom til selve the dance (homecoming), gik vi ind og det første jeg så var et skilt hvor der stod "Shoes check in". Et sted kun beregnet for piger til at opbevare deres stilletter, haha. 
Resten af aftenen var meget skæg - vi gik mest bare rundt og snakkede - men det var sjovt at opleve. 


 
 
 

International food night 21/10 
Jeg har et fag/klasse hver anden dag kaldet "Advisory". Det er hvor vi kan få hjælp til lektier, og denne klasse har jeg med ene udvekslingsstudenter.
Min lærer for klassen arrangerede en international food night, hvor vi alle skulle bringe en ret fra vores hjemland. Jeg valgte at bage kanelkage, hvilket ikke helt gik som forventet... Hjemme i Danmark bruger vi for det meste en køkkenvægt, når vi bager, hvilket amerikanerne overhovedet ikke har i deres køkken. Så da jeg skulle "oversætte" hele opskriften, endte jeg med at "oversætte" den forkert, haha. Så kagen havde for meget sukker og for lidt mel i forhold til opskriften - men den smagte nu alligevel godt! Og næsten alt blev spist til the international food night. 
Selve aftenen var super hyggelig, og jeg smagte en masse forskellige retter fra forskellige lande!

YFU Halloween Party 26/10
For lidt over en uge siden var jeg til en Halloween party med organisationen, jeg rejser med - YFU. Det var super sjovt! Den værtsfamilie som holdte festen havde en hel kælder fyldt med forskellige former for games - de havde bordtennis, forskellige spillemaskiner, billiard, et dansespil og ikke mindst en Wii, hvor vi spillede Band Hero det meste af aftenen.
Halloween 31/10
Halloween er en højtid man gør meget ud af herover. Børn i alle aldre går ud og trick & treating(slik eller ballade) om aftenen. Selvom det var en regnfuld aften, tog Caitlin, Hannah, Paula og jeg ud trick & treated. Det er helt vildt hvor meget folk går op i det herover! Husene var pyntet op med fake-spændelvæv, græskars og lys i forskellige farver. Alle var klar med slik i hjemmene og nogle af dem var endda også klædt ud. Det var helt utroligt så meget slik vi fik samlet sammen! Har aldrig set så meget slik på en gang..
Det var i bestemt værd at prøve!
Joe's, Alison's, Caitlin's and mine
Fall Retreat Camp 1/11-3/11
Den her weekend var jeg på camp - noget som amerikanerne gør tit. Børn og unge tager tit på camp i deres utrolig lange sommerferie, hvilket måske også er forståeligt nok, når de har 2 til 3 måneders ferie!
Men i hvert fald var det en camp med mange af de unge mennesker, som kommer til den High School gudtjeneste hver søndag, som jeg har fortalt jer om.
Det var en helt uforglemmelig weekend, og jeg lærte faktisk en helt del! Det er helt utrolig at se hvad religion betyder for dem herover, men ikke mindst at være en del af det også.
Vi lavede også en masse sjove aktiviteter, konkurrencer og games. Lørdagaften var der bål med sang og S'mores(skumfiduser og chokolade mellem to kiks). Det var så utrolig hyggeligt!





torsdag den 17. oktober 2013

Such a long time ago

Det er nu så lang tid siden jeg sidst lavede et indlæg, så det er helt svært, at huske alt det jeg har oplevet..
Jeg bliver nødt til at lave det over to indlæg, fordi der ville være for mange billeder og for meget tekst til et indlæg + jeg er alt for doven til det, haha.
Når vi keder os en søndagaften 
Jeg underskylder for alle de stavefejl der vil komme, men jeg er for doven til at læse det grundigt igennem bagefter + jeg kan allerede nu mærke, at det er svært at skulle skrive så meget dansk på en gang, når det er så lang tid siden, jeg sidst gjorde det.
Men i hvert fald har jeg det super godt! Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle jer om alt, det jeg oplever, men så ville jeg blive nødt til at skrive en hel roman..

Fredag d. 4. skete det mest.. overraskende.
I en High School er der fire årgange: Freshmen(9.), Sophmores(10.), Juniors(11.) og Seniors(12).
Min skole er delt op, så Sophmores, Junios og Seniors er på den samme skole(campus).
Og freshmen er på en skole for sig selv.
Den fredag havde jeg tysk i sidste time på the 9th grade campus, og efter skole havde jeg bestemt mig for at prøve at se om jeg kunne hjælpe med noget backstage til skuespillet på min skole(Det skete så ikke, men det er en helt anden historie). Så efter sidste time gik jeg tilbage til the main campus - som er der hvor alle de andre årgange er. Pludselig da jeg så sad og ventede for at gå ind til skuespillet, så jeg en pige kigge underligt på mig, puffe til en dreng som står med ryggen til med en buket blomster, og så derefter pege på mig. Drengen vender sig om, og jeg bemærker så det er en svensk udvekslingsstudent, jeg mødte til YFU orienteringsmødet. Han kommer hen til mig og spørger så, om jeg vil med ham til Homecoming på hans skole - Homecoming er et slags amerikansk bal, som bliver afholdt i starten af året. Jeg sagde selvfølgelig glad ja! Men jeg var godt nok super overrasket.
Han fortalte at de havde ledt efter mig i en evighed. Og at de endda havde spurgt buschaufføren i den bus, som jeg plejede at køre hjem med, haha.
Lørdagen efter tog min familie mig med til mit første rigtige american football game. Det var virkelig den fedeste oplevelse! Vi så University of Michigan spille mod Minnesota. Michigan Stadium er det største american football stadion i USA! Der var 111079 tilskuere til lige præcis den kamp, vi var til. Byen og stadionet var fyldt med mennesker klædt i gul og blå - Michigan's farver.
Billederne fortæller nok lidt mere om oplevelsen, end jeg kan forklare.

Siden da har jeg været ude og shoppe et par gange med Susan og Caitlin for at finde den perfekte homecoming dress. Caitlin blev nemlig inviteret til homecoming samme dag, som jeg skulle til homecoming, af en ven som bor langt oppe nord på. 
Vi fandt begge den perfekte kjole, og jeg bestilte fem par sko hjem fra en hjemmeside, hvor Susan har VIP medlemsskab, så det er free shipping frem og tilbage - wuhu! 
Jeg har også bagt cookies med Alison en dag hvor vi kedet os. Det var super hyggeligt, og resultatet blev ret godt! Vi bagte nogle med havregryn og rosiner, chocolate chips, og nogle med chocolate chips OG havegryn. 
Jeg vil lave et indlæg meget snart om min første (og sidste) homecoming.
Håber I alle har det godt!

søndag den 29. september 2013

Homecoming Week!

Har nu været her i en måned og en dag, præcis! Det er helt underligt at tænkte på. Tiden er gået hurtigt, men samtidig føles det som om, jeg har været her i en evighed. Det er svært at beskrive - jeg tror det er noget alle udvekslingsstudenter kan sætte sig ind i. 
(Undskylder for kvalitetten - men de er taget med iPhone) 
Mandag 23/9 
Hele denne uge har der været Home Coming Week, så vi har været dressed up hver dag. Mandag var det Pajamas Day, så hele skolen var fyldt med elever påklædt i pyjamas. 

Tirdag 24/9 
Tirsdag var temaet Extreme Weather Day, hvilket var lidt svært at klæde sig ud til, synes jeg. Men mødte op i jakke, hat, støvle og skibriller. 
Min veninde, Erin, var også dressed up utrolig smukt, haha. Så vi tog lige lidt billeder, som I kan se ovenover.

Onsdag 25/9 
Onsdag var Sports Day så jeg mødte op i fodbold tøj - eller soccer - som de kalder det.
Efter skole tog jeg med min veninde Laura hjem - den danske udvekslingsstudent. Det var super hyggeligt! Og de havde rugbrød!! Hvor jeg dog savner rugbrød, haha. Jeg smagte derudover også æbleskiver over ved dem, som de bogstavligtalt kalder Danish Pancakes, haha.
Lauras host brother lærte Laura og jeg en masse baseball. Det var faktisk super sjovt.

Torsdag 26/9 
Det var Black Hawk Spirit Day, så alle var klædt i skolens farver: Sort, lilla og sølv! 
Fredag 27/9 
Var en super fed dag! Det var Class Colors Day. Jeg er Sophmore, og vi var klædt i blå og vores tema var rock. Folk var mere klædt i farven end til temaet. Alle årgangene havde fået en hall way hver, som var pyntet op så det passede til årgangens tema! Det er helt vildt så meget de går op i school spirit, men det er helt vildt fedt! 
I de sidste to timer af skolen var der Pep Assembly. Alle skolens elever var ude på the football field, og hver årgang var samlet. 
Derefter dystede nogle elever fra hver årgang imod hinanden i forskellige sjove og skøre games. 
Laura tog med mig hjem efter skole. Alison, Caitlin, Laura og jeg prøvede på at skaffe t-shirts til the Home Coming Game om aftenen. Desværre kunne vi ikke finde nogle. Så i stedet tog vi bare noget på i skolens farver, som vi havde i forvejen.
The Home Coming Game var awesome! Hele skolen var peppet op, og vi vandt rent faktisk. Jeg var utrolig overrasket over det, da det første game jeg så, tabte vi 48-7 eller noget i den stil..
Det var i hvert fald en super fed aften!
Lørdag 28/9 
Lørdag morgen vågnede jeg op og havde helt vildt ondt i halsen og snottet - halleluja. En hel del elever på skolen har været syge i denne uge, og både min host sister og brother, Caitlin og Joe, har også været lidt syge.
Lørdag gjorde vi også rent i hele huset, og derefter lavede Alison og jeg bare lektier hele dagen.

Søndag 29/9
I dag har jeg været i kirke igen. Derudover har jeg bare slappet af og set film, da jeg ikke har været helt på toppen. I aften skal vi til the service for High School Kids, og det ser jeg meget frem til. I aften er det tredje gang jeg prøver at komme med til det, og jeg kan virkelig godt lide det.

Det var en let gennemgang af min uge - kan slet ikke huske i detaljer, haha. 

søndag den 22. september 2013

Birthday, Church & YFU Orientation

Det er lang tid siden, jeg har skrevet her på bloggen, om hvad jeg går og laver... For at være helt præcis var den sidste dag, jeg skrev om d. 9/9, hvilket er 12 dage siden! Hvis jeg skal være ærlig, kan jeg ikke huske alt hvad jeg har lavet de sidste 12 dage, men jeg vil prøve at fortælle om nogle af de ting jeg har oplevet! 
Det går godt i skolen - mine fag er super spændende! (skal huske at have lavet et indlæg om dem). 
For at være ærlig kan jeg ikke huske, hvad jeg lavede hele sidste uge (fra d. 9.-14.). Men lørdag d. 15. var jeg til YFU orientation, hvilket faktisk var en super sjov dag, selvom det var fra kl. 9.30 til kl. 17 - så det var en lang dag. Men tiden gik rigtig hurtig, og jeg mødte en masse søde udvekslingsstunder og frivillige! 
Til YFU Orientation 
Siden sidst har jeg også smagt S'mores - de er super gode! Det er to kiks med skumfiduser og chokolade i mellem!(se billedet under) 
S'mores 
Nu er det så vi kommer til den pinlige del.. Jeg har i denne uge været til en tredages tryout for the volleyball team - and I didn't make it. Men hvis jeg skal være ærlig, fortryder jeg ikke, at jeg prøvede. Jeg mødte en masse søde piger - og jeg lærte da også lidt volleyball ;-) 
Men det står sådan til at vores volleyball team er utrolig godt! Og har hørt mange piger som ikke kom på holdet (lige for at jeg ikke får det helt dårligt med mig selv, haha). Plus de har været i gang med at træne siden d. 1. August. 
Måske det ikke alle der ved det, men her i USA går man til en "tryout" for at komme på holdet, hvor man viser hvad man kan - ikke alle og enhver kommer med på holdet. 
Men nu må jeg bare vente til skiing starter engang i november. 

I onsdags fyldte Caitlin - min yngste host sister - femten år. Vi tog ud og spiste, og fik derefter coldstone is - min første coldstone is. Alison - min ældste host sister - arbejder i Coldstone, så hun lavede isen til mig - og hold da op der var godt, haha! 

I går tog min host dad, Dan, Caitlin, Joe og jeg til downtown Detroit for at se baseball! Det var min første baseball kamp, og det var virkelig en fed oplevelse - meget amerikansk!
#go #tigers !
I dag var jeg ude på min første løbetur herover (så doven jeg har været, haha), og det endte med jeg for vild... Så jeg blev nødt til at gå ind til et hus og spørge om vej, haha. Så dygtig jeg er. 
Da jeg kom hjem, tog jeg et hurtigt bad og derefter tog my host mom, Susan og Caitlin og jeg til Bridal Shower, hvilket jeg aldrig har været til før, så det var skægt at prøve. Det var the Bridal Shower til et bryllup, vi skal til i november.
Da vi kom hjem, fejrede vi Caitlins fødselsdag, fordi Dan kun er hjemme i weekendenerne pga. arbejde. Susan havde bagt den fineste kage, som I kan se på billedet under! 
Caitlin's birthday cake
Hov, har helt glemt at fortælle om kirken. Vi går i kirke næsten hver søndag, og Susan og Caitlin arbejder frivilligt med at passe børn i kirken hver anden søndag - ja, det er en meget speciel og anderledes kirke! Og jeg kan rent faktisk godt lide at gå i kirke her! Men i hvert fald kunne Caitlin ikke hjælpe til sidste søndag pga. soccer, så jeg hjalp i stedet med at passe treårige børn. Det var super hyggeligt!
Sidste søndag tog vi også til en service om aftenen for unge som går i High School. Bagefter selve the service, gik vi ud i små grupper - dog var Alisons og min gruppe ikke speciel lille, vi var næsten 20 mennesker tror jeg. I de her små grupper snakkede vi om alt muligt, og det var virkelig en fed oplevelse, og jeg mødte en masse søde mennesker! Glæder mig til at vi skal til det igen i morgen!