onsdag den 8. januar 2014

Spring Hill Camp 27-29 dec.

I julegave fra min værtsfamilie, fik jeg blandt andet denne tur til Spring Hill Family Camp med dem. Spring Hill er en slags kristen camp med en masse forskellige aktiviteter man lave (du kan læse mere om det her: https://springhillcamps.com/MI/). Det var i hvert fald super sjovt og hyggeligt. Jeg fik prøvet en hel del grænser af, da vi både klatrede, prøve High Rope Course (en slags forhindringsbane oppe fra jorden) og så var vi ude og ride.. 
Hvis du kender mig, ved du måske at jeg er virkelig bange for heste, så det var helt sikkert en udfordring for mig da jeg skulle sætte mig op på en hest. Jeg spurgte damen, som hjalp os med at komme op på hesten, om jeg ikke kunne få en meget rolig hest, fordi jeg var virkelig nervøs. Hun gav mig en hest, som hed Rowdy - hvilket på engelsk også betyder vild... Det viste sig så også at være sandt. Halvvejs ude på rideturen, begyndte min hest at gå helt berserk. Min hest vendte sig om, sparkede hesten foran mig og begyndte så ellers bare at hoppe op og ned. Jeg kan godt sige jer - jeg var bange! Men jeg overlevede! Jeg fortyder dog ikke jeg tog med ud på rideturen, for det var på en måde stadigvæk hyggeligt, selvom jeg sad stiv som en pind på min hest hele vejen.
Derudover prøvede vi snow tubing - hvilket jeg heller ikke fik et billede af, fordi der var mørkt og jeg kunne ikke have kameraet med ud i sneen. Men det var i hvert fald super sjovt! (På det øverste billede kan du se bakken vi kørte på ned af!) 
Jeg lavede også min egen Tie Dye T-shirt og mit eget armbånd. Derudover hørte vi en masse god musik, var til gudtjenester, var med i en bordtennisturnering, spillede bango og tusinde andre spil. Jeg lærte dem at spille Rummikub, hvilket er et af mine yndlingsspil. 
Jeg havde helt bestemt en super god weekend, jeg aldrig vil glemme! 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar